Janus er den romerske gud for begyndelsen. Han er karakteriseret ved sit dobbelte hoved, der sætter ham i stand til at se både fortid og fremtid på samme tid, og Janushovedet står derfor som symbol for overgange.

Man kan forestille sig, at Janus med sit dobbelte syn må have undret sig; både over menneskers uvidenhed om de fremtidige konsekvenser af deres egne handlinger, men også over deres behov for at sætte selv fortidens mest banale begivenheder i et poetisk, storladent eller betydningsfuldt lys.

Når der bygges bro mellem fortid og fremtid, må midten af broen være den mest unikke position med udsyn til begge. Fra broen er det som guden Janus muligt at se, at selv den mest ubetydelige handling - som at træde et bestemt sted, at sætte sig ned for et hvil eller at vælge den ene vej frem for den anden - har en betydning.

I fortiden, repræsenteret ved den ene ende af broen, passerer verden forbi - uvidende om, at selv den mindste handling skaber efterdønninger. Fem skjulte sensorer registrerer dagligdags handlinger og sender dem ud i fremtiden.

I fremtiden, repræsenteret ved den anden ende af broen, ses konsekvenserne af fortidens handlinger. På skærmen fortælles en historie uden begyndelse eller slutning, og den udvikler sig i takt med at fortiden forandrer sig. Historien males med grandiose strøg og forsøger at give fortiden sammenhæng og betydning.

 

Janus is the Roman God of beginnings. He is characterized by his two faces that enable him to regard both the past and the future, what is behind and what lies ahead – at the same time. Janus’ dual-face thus symbolizes transition.

With his dual-vision, Janus must have wondered; surprised at people’s ignorance as to the future consequences of their present doings; but also contemplating people’s urge to set even the most banal events of the past in a poetic, grandiose or significant perspective.

When establishing a bridge between the past and the future, the centre of the bridge must be the unique position that engenders a vision in both directions. Like Janus’ dual-vision, the bridge enlightens us as to how even the seemingly most insignificant act has an impact – even e.g. walking in a certain place, sitting down to rest, or choosing one direction rather than another.

In the past, represented by the one end of the bridge, the world passes by unaware that even the slightest motion or act will create echoes and have consequences. Five concealed sensors will register everyday doings and events and send them into the future.

The other end of the bridge represents the entrance into the future, where you witness the consequences of past doings and event. On the monitor, you may read a story with no beginning and no end; a story that evolves concurrently with the past changing; a story painted in grandiose strokes, attempting to render coherence and meaning to the past.

 

 





 

”Janus på broen” er et eksamens projekt i faget Interaktions Design (Digital Design ved Århus Universitet). Folkene bag er:

Boris Hansen, Simon Marxen, Pia Jensen & Martin Pedersen

Ønsker du at kontakte os vedr. projektet med ris, ros eller spørgsmål kan disse rettes til:

martin[at]iammartin.dk
+ 45 22 51 80 71

”Janus on the bridge” is an exam project from the subject called Interaction Design at Digital Design - Aarhus University . The people behind the project are:

Boris Hansen, Simon Marxen, Pia Jensen & Martin Pedersen

If you want to comment on the project or if you have questions about it these can be addressed to:

martin[at]iammartin.dk
+45 22 51 80 71

 
 

- BAGGRUND FOR ”JANUS PÅ BROEN”

Ambitionen med dette projekt har været at designe og udvikle et værk, der kunne passe ind i temaet for Århus Festuge 2009: ”Fremtiden er nær”. Under dette tema har det blandt andet været ambitionen at holde fast i ”broen” som ikke bare fysisk domæne, men også som metaforisk domæne i værkets tema og budskab. Grunden til at netop “broen” er valgt udspringer af Århus Festuges proklamation om at bruge årets tema til at “bygge broer” mellem i dag og i morgen – både af den fysiske og af den mere abstrakte slags.

Værkets titel, “Janus på Broen”, er inspireret af den romerske gud Janus, der i romersk mytologi står som symbol for overgange. Janus er karakteriseret ved sit dobbelte hoved, der kan se både frem og tilbage på samme tid. Som projektets titel antyder, vil vi med værket sætte brugeren i Janus’ sted og give mulighed for at se og skabe sammenhænge – både mellem fortidens handlinger og deres konsekvenser for fremtiden, og også mellem fremtidens begivenheder og deres rod i fortiden.

- HVORDAN VÆRKET FUNGERER


Helt konkret er værket tænkt til opstilling på den lille gangbro ved hjørnet af Magasin og Busgaden i Århus. Vi har valgt at bygge værket op i tre dele, der placeres på henholdsvis midten af broen og på hver side af den.

På den ene side af broen (ved Magasin) har vi opstillet “fortiden”; et fysisk handlerum, der gennem fem skjulte sensorer opfanger menneskelig aktivitet og bevægelse. Denne side udgør værkets input, hvor de forbipasserende er uvidende om deres interaktion med værket, idet sensorerne er knyttet til simple handlinger – såsom at sætte sig på en bænk, smide noget i en skraldespand, træde på et bestemt sted eller at vælge den ene vej frem for den anden.

Den anden side af broen repræsenterer “fremtiden” og udgør værkets output. Her har vi opstillet en sort kasse med skærmflade og underprojektion. Skærmens indhold består af tekststykker, der for det første relaterer sig til de konkrete handlinger, sensorerne registrerer på den anden side af broen, og for andet kobler disse handlinger til fiktive konsekvenser.  Således bliver fortidens handlinger sendt ud i fremtiden, hvor de tolkes og gives ny betydning.

Midten af broen fungerer som samlingspunkt for værket, hvor Janus’ position kan indtages af enhver. Fra dette punkt er der udsyn til, hvordan fortid og fremtid forbindes af en sammenhæng, der er usynlig for de deltagende på begge sider. Konkret består værkets midte af en plakat, hvorpå der redegøres for hele værkets koncept. Formålet med midten af broen er en form for aha-oplevelse, der skal give mulighed for refleksion over de to siders sammenhæng og betydning for hinanden.

- VÆRKETS UDTRYK


Kassen, der i værkets narrativ befinder sig i “fremtiden”, er bygget som en futuristisk, sort monolit for at skabe associationer til den typiske forestilling om fremtiden som strømlinet og minimalistisk. Men samtidig har vi valgt at dekorere den med tegn på ælde og forgængelighed – plantebevoksning og ukrudt – for netop at understrege et af værkets pointer: At intet i fremtiden er løsrevet fra fortiden, og at selv det mest futuristiske artefakt påvirkes af tidens gang.

Tekstfragmenterne, der vises på kassens skærm, ruller langsomt forbi og lader sig læse én gang, før de forsvinder for altid. Således fremstår de som dele af en uendelig historie uden begyndelse eller slutning. Tekstfragmenterne kobler fortidens handlinger med fiktive konsekvenser, der er inspireret af et udpluk af nyhedsoverskrifter. Disse konsekvenser kan alle relateres til begivenheder, som optager verden på flere niveauer. Dermed får det tekstlige udtryk et aktuelt og genkendeligt præg over sig, som samtidig vækker refleksion i forhold til tanker om, at gårsdagens banale handlinger kan lede til morgendagens samtaleemner.

 

Til projektet "Janus på Broen" benytter vi os af et modulært design, der tillader udskiftning af teknologiens enkeltdele både på inputsiden og outputsiden.

- INPUT
De fem sensorer vi anvender i projektet er koblet op til et Arduino Board på en måde, så de kan fjernes og erstattes, uden at det påvirker resten af teknologien. I projektet anvender vi blandt andet bevægelses – og tryksensorer, men de kan nemt udskiftes med alt fra lufttryksmålere til GPS-målere, hvormed inputsensorerne kan vælges ud fra, hvilke krav der stilles fra designer, bruger eller kontekst.

- OUTPUT
Den flashgenererede tekst, der vises på skærmfladen, hentes fra et dynamisk XML-dokument, hvilket gør det nemt at redigere og erstatte tekstfragmenterne. Er der således brug for et andet tekstligt udtryk eller indhold, er det simpelt at gå ind og lave ændringer, der skaber en anden form for narrativ.

Den modulære og dynamiske opbygning af vores teknologiske platform indbyder til at tænke over andre anvendelsesmuligheder. Som et led i udviklingsprocessen har vi derfor udtænkt to helt anderledes anvendelsesmuligheder for teknologien bag vores projekt. Disse ses her:

 

 

logo

Hvor ofte har du ikke siddet på job, og tænkt på hvad din hamster hjemme i buret laver netop nu? Dette problem kan du løse med ’Petter’. Du starter med at oprette en Twitter-konto til din hamster. Derefter installerer du de medfølgende sensorer i hamsterburet – du kan for eksempel placere tryksensoren der hvor hamsteren sover, bevægelsessensoren i nærheden af madskålen og så videre. Når sensorerne er sat op, indtaster du de ønskede tekster til hver sensor – for eksempel ’Nu tager jeg mig et lille hvil’ til tryksensoren ved sovepladsen eller ’Jeg er sulten, så jeg tager en bid mad’ til bevægelsessensoren ved madskålen. Dernæst starter du programmet, og der vil nu blive sendt en besked med den indtastede tekst til din hamsters Twitter-konto, hver gang en af sensorerne aktiveres. Du kan nu trykt tage på job og følge med i din hamsters dag på Twitter.

 

logo

Børn elsker at fortælle historier, og med Play&Tell er der nu en helt ny måde, hvorpå disse historier kan skabes. Ved at opsætte forskellige sensorer i legerummet og efterfølgende lade børnene indtaste de tekstdele som historien skal bestå af, får børnene nu mulighed for at skabe en fortælling på skærmen for de andre ved brug af leg og bevægelse. Hver gang en sensor aktiveres tilføjes et nyt fragment til historien, som også kan ledsages af forskellige lyde. På den måde er det nemt og sjovt at skabe dynamiske fortællinger, som aldrig vil være de samme – samtidig med at børnene leger og bevæger sig.